En tredjedel af SAS flyene var tomme i november

pilot-sas-cockpit.jpgLUFTFART: Det kniber for selskabet at få fyldt flyene tilstrækkeligt, især da kapaciteten på det nordiske marked totalt er steget 10 procent, og priserne er faldende. – Aktien faldt fire procent.

Af Ejvind Olesen

Umiddelbart er en gennemsnitsbelægningen på 66 procent på et rutefly ikke godt nok, med mindre man får en rigtig pæn billetpris. Det ser ikke ud til at være tilfældet for SAS i november, hvor det samlede passagertal faldt 2,0 procent i forhold til november sidste år til 2,154 mio. passagerer.

Samtidig er belægningen faldet til 66 procent på ruteflyene. Sagt på en anden måde er en tredjedel af sæderne tomme.

Der er imidlertid ikke tegn på, at SAS vil skrumpe på kapaciteten, hvilket var oplagt for at holde billetpriserne niveau. Til gengæld ville det være et tilbageskridt i konkurrencen.

SAS har haft fokus på at forsvare yielden – underforstået vil det kun i en vis udstrækning sænke priserne på trods af, at der har været plads til mange flere passagerer i november. Yielden er indtægten pr. solgte passagerkilometre.

På de interkontinental ruter til USA og Asien er trafikken i SAS steget med en lille procent. På Europa har der været en marginal stigning i kapaciteten, men trafikken er faldet med 3,7 procent.

Det går overordnet set bedst i Norge og Sverige med en passagerstigning på to procent. Danmark ikke nævnt i den forbindelse.

Yielden tabte i oktober 1,8 procent, og RASK, den effektive udnyttelse af billetpris og solgte sæder, endte på et minus på 4,8 procent.

SAS slækker imidlertid ikke på antal fly og forbindelser i indeværende regnskabsår. Frem til og med oktober, regner man med 3-4 procent forøgelse af kapaciteten.

Hvordan årsregnskabet ser ud afsløres torsdag 19. december. Aktionærerne handlede i løbet af fredagen aktien med fire procent.