Norwegian Star aflyser Færøerne og Ålesund

Cecilie Hother og Claus Ipsen om bord på Norwegian Star i København klar til en tur i barsk efterårsvejr. Foto Preben Pathuel.

Cecilie Hother og Claus Ipsen om bord på Norwegian Star i København klar til en tur i barsk efterårsvejr. Foto Preben Pathuel.

CRUISE: På grund af storm i Nordatlanten må Norwegian Star, som afgik fra København i mandags, ligeledes i koldt og stormende vejr, aflyse anløb i Thorshavn og Ålesund med over 100 danske passager ombord.

Det var iskoldt, regn og blæst på Ocean Kai i Københavns Havn i mandags, da Norwegian Star ankom, skiftede passagerer og sejlede videre på en tur over to uger til Nordatlanten og tilbage til København.

Vejret blev desværre ikke spor bedre for de godt 2.000 passagerer undervejs, og i går måtte kaptajnen meddele, at ruten bliver ændret på grund af hårdt vejr og diverse lavtryk. Derfor bliver der intet anløb til Færøerne i Thorshavn og heller ikke til Ålesund i Norge. Shetlandsøerne fastholdes, og som noget nyt kommer skibet i stedet for til Belfast.

”Det er bare ærgerligt, men naturligvis tænker kaptajnen primært på sikkerhed for skib og passagerer. Vi har en mindre gruppe med, men så vidt jeg ved, er der over 100 danskere om bord.

Vi har også TV2’s Cecilie Hother med for at lave research på en udsendelse om unge og ældre på krydstogt til en mulig serie på TV2 FRI,” fortæller direktør Claus Ipsen fra Cruise2Go.

Bureauet har ikke færre end ca. 400 om bord over Sydatlanten, og senere gennem Panamakanalen, når Norwegian Star mandag 6. oktober sejler på sæsonens sidste afgang fra København.