Ny græsk partner i Star Alliance har det svært

Underskuddet i første halvår i Aegean Airlines i Grækenland voksede fra 13 mio. euro til 32 mio. euro i første halvår. Det er der mange grunde til. Primært den græske økonomi, men også samarbejdet med en ny investorgruppe (med Olympic Air) og oprydning over hele linien.

 

Udviklingen med et fald i indenrigspassagerer på 11 procent og en fremgang på 18 procent i den internationale trafik siger en del om omstillingen. Ikke mindst efter, at selskabet for nylig blev medlem af Star Alliance (SAS, Lufthansa gruppen).

 

"Vi må i fremtiden se nøje på hele vort trafikmønster og tilpasse flyflåde og samarbejdet med partnerne, " sagde adm. direktør Dimitris Gerogiannis i går.

 

Det betyder bl.a. nærmere samarbejde med Austrian Airlines og en lukning af egne ruter til Wien, Tirana og Beograd.

 

Skrevet af redaktionen