Ny passagerrekord for Air Greenland

air greenland thuleAir Greenland satte i juli ny passagerrekord med 20.500 passagerer over Atlanten. Selskabet har fløjet det største sommerprogram nogensinde med 16% flere flysæder end sidste år.

“Årets juli rekord skal ses i lyset af, at vi i år har sat det største trafikprogram op nogen sinde i selskabets historie. Vi har arbejdet aktivt med prisniveauet, så selv om vi har haft 16% flere sæder til salg i højsæsonen i år på visse strækninger med reducerede priser, har vi en stabil omsætning. Det har styrket vores konkurrencedygtighed,” siger adm. direktør Michael Højgaard.

I højsæsonens trafikprogram i år var der flere dobbeltflyvninger mellem Danmark og Grønland, og flere direkte flyvninger. Samtidig startede de daglige flyvninger mellem Kangerlussuaq og København tidligere og strækker sig over en længere periode. Air Greenland startede i år en ny rute mellem Ilulissat og Keflavik mens antallet af Aalborgflyvninger er fastholdt med en optimeret operation.

“Efterspørgslen har været stor og bookingtallene mellem Danmark og Grønland har været gode. Det skyldes bl.a. at vi har øget fokus på udenlandske markeder med målrettet markedsføring via Facebook. Vi kan se, at flere benytter sig af online reservationer,’’ siger Michael Højgaard.

“Vi oplever helt klart øget interesse for Arktis og Grønland, og vores datterselskaber Grønlands Rejsebureau, Hotel Arctic og World of Greenland har samme billede. De har også har haft en meget travl sæson med vækst og får allerede nu henvendelser vedrørende 2017. Det bliver i øvrigt også et spændende år for World of Greenland, da den nye hytteby i Ilimanaq åbner og kan tage imod de første gæster,” slutter Michael Højgaard.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.