Ny topchef for Rezidors 58 nordiske hoteller

Thomas Engelhart.

Thomas Engelhart.

HOTELLER: Dansk-norske Thomas Engelhart bliver med titel af Area Vice President Nordics fra næste måned øverste chef for hotelkæden i Norden.

Hotelkæden Rezidor, og del af Carlson Rezidor Hotel Group, har udnævnt Thomas Engelhart til ny chef i Norden med titel som Area Vice President. Han bliver fra 1. februar chef for de 58 nordiske Radisson Blu og Park Inn hoteller, heraf ni i Danmark.

Thomas Engelhart får sæde i Stockholm og vil referere direkte til Olivier Harnisch, Rezidors Executive Vice President & Chief Operating Officer, der siger:

“Vi byder Thomas velkommen hos os. Rezidor har meget stærke rødder i de nordiske lande, og regionen er et af vores vigtigste europæiske markeder. Med sin brede erhvervserfaring og sit dybtgående kendskab til det nordiske marked er der ingen tvivl om, at Thomas kan løfte vores aktiviteter yderligere til gavn for både vores kunder, ansatte og ejere.

Thomas Engelhart er uddannet på kandidatniveau i hotelledelse fra anerkendte uddannelsesinstitutioner i Schweiz og Frankrig. Efter flere poster som hotelchef på hoteller i Skandinavien har han været koncerndirektør for First Hotels, chef i American Express og i Scandic Hotels som bl.a. Senior Vice President Commercial Operations.

“Jeg er begejstret for at blive en del af Rezidor-teamet i den branche, der står mit hjerte nær,” siger Thomas Engelhart.