Ny uhygge i Tivoli

Halloween i Tivoli 2016. Scary Kontrollører Aften

Tivolis 12. Halloween fest, der folder sig ud over tre uger, markeres bl.a. med 22.000 græskar, hvilket er rekord. Blandt nyhederne er ’Det hjemsøgte Børnehjem’, under Rutschebanen. Programmet tæller også DM i kæmpegræskar, nye familieforestillinger samt Monsters Night Out optog.

Der investeres over 10 millioner kroner til Halloween i Tivoli, der kan opleves fra den 13. oktober til og med den 5. november.

Lars Liebst adm. direktør i Tivoli: ”I de seneste år har knap en halv million gæster hvert år været her i efterårsferien, så det giver god mening igen at gøre noget mere for teenagerne og voksne, der vil have et gys. Med de nye digitale muligheder forventer vi at få endnu bedre fat i de unge, samtidig med, at vi holder på børnefamilierne”.

Inde under Rutschebanen i Skærsilden flytter ’Det hjemsøgte Børnehjem’ ind. Her bidrager fire skuespillere til at give gæster med hang til gys en autentisk oplevelse de næppe glemmer. Porten til Det hjemsøgte Børnehjem åbner hver aften kl. 17:30.

Fra Halloween er Tivoli klar med et Turpas Plus hvor gæsterne ’scanner’ sig adgang til den fulde oplevelse med Dæmonen i virtual reality version og Europas længste saltvandsakvarium med over 1.600 tropiske fisk. Der bliver fri adgang til ’Det hjemsøgte Børnehjem’.

Lørdag den 14. oktober holdes der for 10. gang DM i Kæmpegræskar i Tivoli og lørdag den 28. oktober bliver Tivoli hjemsøgt af over 150 udklædte monstre, når Copenhagen Zombie Crawl lægger vejen forbi.