Nye konferencefaciliteter på The Reef

Det caribisk-inspirerede hotel vil forene det tropiske tema med nye omgivelser i møde- og konferenceområdet, der står klar den 1. marts.

 

"Vi har store forventninger til renoveringen, der åbner nye vækstområder for hotellet, og vil med vores tropiske fortælling udskille os i markedet og tiltrække virksomheder fra både Danmark, Norge og Sverige," siger hoteldirektør Marianne Bredevang.

 

Med renoveringen er to tredjedele af Scandic The Reef blevet fornyet det seneste år.

 

"Som en ekstra nyhed tilbyder vi fremover Jamie Oliver-konferencepakker, der indeholder alt, hvad der skal til for at opnå gode møderesultater," siger Marianne Bredevang.

 

Stena Line, som ejer hotellet, har bevilget renoveringen af Scandic The Reefs 15 møde- og konferencelokaler.

Skrevet af Flemming Juul