Nye tyske tog kører 250 km/t

Der er natuligvis spisevogn i de nye tyske tog.

Der er naturligvis spisevogn i de nye tyske tog.

Næste år kommer der en ny generation af de tyske ICE-tog. Det får øget komfort, får plads til 830 passagerer og suser gennem landskabet med 250 km/t, beretter Politiken Rejser.

De nye tyske ICE4-tog bliver sat i almindelig tjeneste om lidt over et år og ligner en klar vinder sammenlignet med de danske IC3 og IC4. De danske tog må højst køre 180 km/t.

Toggæster skal vente til december 2017, før de kan køre med nye ICE4-tog. Det sker på strækningen Hamburg-München. Deutsche Bahn siger selv, at der er højere komfort og gratis wi-fi i hele toget. Dagbladet Bild har den kritiske brille på og påpeger, at sædekomforten på 2. klasse er den samme som før. Når det gælder wi-fi, er der en vis datamængde er til rådighed for hver passager – størrelsen er ikke oplyst.

Det nye ICE4 vil typisk bestå af 12 vogne med plads til 830 passagerer – og otte cykler. Det er første gang, at man overhovedet kan have cykler med i et tysk ICE-tog, skriver Bild.

Det nye tyske tog har et vist navnesammenfald med IC4 i Danmark, men de har intet til fælles. Det tyske tog er bygget af Siemens, mens det danske IC4-tog er leveret af italienske AnsaldoBredo.

Og i øvrigt er det nye tyske tog langsommere end forgængeren, ICE3. Det kunne komme op på 330 km/t. på udvalgte strækninger.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.