Nyt incoming selskab i Grønland

World of Greenland – Arctic Circle er operationsdygtigt og vil videreføre aktiviteterne fra Grønlands Rejsebureau Incoming Sisimiut og Albatros Travel Greenland i Kangerlussuaq.

Bureauet vil lægge vægt på et tæt samarbejde med lokale partnere. Bemandingen vil stort set bestå af medarbejdere fra Grønlands Rejsebureau Incoming Sisimiut og Albatros Travel Greenland i Kangerlussuaq. 

World of Greenland – Arctic Circle har navnefællesskab med incomingselskabet World of Greenland i Ilulissat. Der er fortsat tale om to selvstændige selskaber med hver sin ejerkreds og selvstændig ledelse – men det er planen, at selskaberne arbejder sammen om markedsføring og salg. World of Greenland i Ilulissat har markeret sig som et førende incomingselskab med en bred vifte af produkter og en høj grad af kvalitet og service.

Bestyrelsen består af formand Søren Rasmussen, Albatros Travel, Niels Kreutzmann, Albatros Travel, Peter Bastrup, Grønlands Rejsebureau, Michael Binzer, Air Greenland og Jørgen Nielsen, Topas Travel.

 Anette Grønkjær Lings tiltræder som direktør med base i Sisimiut. Hun kommer fra en stilling som Incomingchef i Grønlands Rejsebureau. Hun er uddannet i turisme og opvokset og fastboende i Grønland.

Skrevet af