Markedschef Ellen Stebekk fra Royal Caribbean Cruise Lines, nordisk afdeling, siger til det norske Dagbladet, at der nu er registreret 134 gæster med Noro-virus ombord.
En norsk passager, som var ombord i Independence of the Seas karakteriserer ferieturen som et mareridt overfor avisen. Ifølge kvinden blev fire af fem familiemedlemmer hun rejste sammen med syge. Familien lå syge halvdelen af de 14 dage krydstogtet varede.
Noro-viruset smitter gennem mad og vand som bliver forurenet af afføring. Det er normalt at viruset smitter i lukkede miljøer som cruiseskibe, hoteller, skoler og sygehuse. Passagerer som bliver syge skal isoleres for at hindre videre smitte.