Emirates lancerer nye services, der skal gøre flyrejser lettere for passagerer med særlige behov hele vejen på flyselskabets netværk af over 140 destinationer.
Emirates har lanceret et nyt Accessible & Inclusive Travel Hub på sin hjemmeside, som samler information for rejsende med forskellige behov, søgbart efter type af funktionsnedsættelse, rejsens faser eller specifikke behov.
I en pressemeddelelse skriver Emirates, der i år har fløjet 15 år fra sit hub i Dubai til Københavns Lufthavn, at den nye portal blandt andet indeholder:
Rejse med kørestol og mobilitetshjælpemidler, herunder information om transport, håndtering og assistance.
Med er også medicinsk rejse (FREMEC): Oplysninger om Frequent Traveller Medical Card for kunder med medicinske tilstande eller som rejser med medicin/medicinsk udstyr. Andre områder dækker familierejse: retningslinjer for rejse med børn, rejse under graviditet og børn, der rejser alene.
Ligeledes er der autismevenlige ressourcer og support til personer med synsnedsættelse samt information om Sanad-turistkort i Dubai.
Bedre forhold på business class
Emirates oplyser også, at flyselskabet på Business Class indføres et nyt madrasdesign med fastmonteret hætte, som giver større komfort for passagerer med nedsat mobilitet og gør det muligt at blive siddende uden afbrydelse frem til landing.
Emirates’ underholdningssystem tilbyder over 600 film med undertekster og 200 med lydbeskrivelse samt høreapparatkompatible hovedtelefoner for rejsende på alle klasser, oplyses det.
Fra 1. november i år introducerer Emirates også en serie sensoriske produkter og fidget-legetøj til passagerer i alle kabineklasser.
Emirates har også lanceret en ny service i Dubai med specialindrettede Mercedes V250 Vans med elektrisk lift og sikkerhedssystemer til kørestolsbrugere. Ti af disse biler vil være i drift inden begyndelsen af 2026, og chaufførerne er under uddannelse i mobilitetshjælp og kundeservice til passagerer med funktionsnedsættelse.
Selve flyselskabet Emirates lettede i år for første gang for 40 år siden med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380, A350 og Boeing 777-fly.
Relaterede artikler:
Efter ”hændelser” – Emirates forbyder powerbanks
Falck tester selvkørende kørestole i Københavns Lufthavn
Pakkerejse-Ankenævnet delvist enig med to meter høj bevægelseshæmmet rejsekunde

STANDBY.DK Nyt om rejser


