Også pris fra DBTA

DTA 2017: Under Danish Travel Award i aftes uddelte Danish Business Travel Association – Danmarks største netværksforening for Travel Managers og indkøbere af forretningsrejser/møder – sin Anerkendelsespris.

DBTA’s Anerkendelsespris hylder en person eller organisation, der det seneste år har gjort en særlig forskel for forretningsrejseområdet.

Prisen gik i aftes til Danmarks Rejsebureau Forening for sit udvidede samarbejde med DBTA’s medlemmer.

DBTA-prisen til Danmarks Rejsebureau Forening blev modtaget af DRF’s adm. direktør, Lars Thykier, der samme dag blev 59 år, og overrakt af DBTA’s generalsekretær Anne Mette Berg og bestyrelsesmedlem, Jens Liltorp.

Ligeledes er DRF og DBTA bl.a. i gang med et fælles projekt. Det skal gerne gøre Danmark til Europamester i at håndtere data om de rejsende når EU’s persondatalov træder i kraft i maj næste år.