Oslo den store vinder i SAS kampagnen

Årets første store kampagne med udsalg af op mod én mio. billetter levede helt op til forventningerne, bl.a. derfor blev den forlænget en uge. Hittene blev endnu engang Oslo, New York og Aalborg hos de danske forbrugere.

Startskuddet for SAS med en forlænget udsalgsperiode tyder på ingen måde på, at danskerne har tænkt sig at blive hjemme og slikke sårene efter en økonomisk krise. Helt den samme udvikling som ses hos charterselskaberne.

”Generelt er vi meget tilfredse,” siger global salgsdirektør Elisabeth Milton Hemmingsen til standby.dk.

”Der har været en vældig god respons fra kunderne på alle markeder. Der kunne være flere grunde til, at vi forlængede salgsperioden, men det var på grund af den store efterspørgsel.

På langruterne var det som tidligere New York, hvor vi til sommer får to afgange fra København, der toppede. Vi havde også vældig godt salg til de to kinesiske destinationer.

På Europa var London endnu engang suverænt i top, og salget til en by som Bukarest overraskede positivt.

Den helt store vinder i Norden var Oslo, mens Aalborg igen var i top på dansk indenrigs.