Over en halv mio. sidevisninger

thai airways i københavns lufthavnVOR EGEN VERDEN: En nyhed fra Thailand om, at Thai frem til 2018 skal fyre 6.000 ud af 24.000 ansatte, trak flest til ugens nyhedsflow, tæt fulgt af chefskifte i rejsebureau. – Endnu en rekord med 547.009 sidevisninger på en uge.

August blev en stor måned for besøgstal og sidevisninger på standby.dk og takeoff. dk. 547.009 blev det til for første gang, og alene på standby.dk var besøgstallet i sidste uge på 27.051.

Mest læst var historien om, at den ny ledelse i Thai International vil fyre 6.000 ud af 24.000 ansatte de kommende fire år for at bevise, at man er i stand til at opnå en acceptabel økonomi. Samtidig skal flyflåden barberes ned fra 100 til 80. Indtil videre får det dog ingen betydning for Thai i Skandinavien, som gennemfører det fulde program den kommende højsæson.

På andenpladsen fulgte nyheden om, at Allan Quist forlader chefposten i Team Benn, og som nr. tre igen en af de små dramatiske hverdagshistorier om uberegnelige passagerer, der tvang fly ned.

Top 10 så således ud: 1. Massefyring i Thai, 2. Kendt rejsebureauchef skifter job, 3. Uberegnelig passager tvinger fly ned, 4. Norwegian rykker USA, 5. Møder til 88.000 hotelrum, 6. Venedig lukker for store skibe, 7. Woco forsvarer nepotisme, 8. Ryanair chef i hamskifte (klumme), 9. Fortsat visaproblem i Indien, 10. Liv forsøder mit liv (klumme).