Passager brugte nødudgang

Jet2 fly Boeing 737 lufthavnFLYSELSKABER: Fly fra engelske Jet2 måtte forleden nødlande i East Midland-lufthavnen; der var kraftig lugt af røg i kabinen, hvilket fik nogle passagerer til at bruge mindst en nødudgang ved en af vingerne og fra vingen springe ned på forpladsen.

Ifølge Jet2 var der tale om en ”mindre elektrisk fejl” på flyet. Boeing 737-flyet var fløjet fra Ibiza med 147 passagerer til lufthavnen tæt på bl.a. Nottingham.

BBC skriver, at der ifølge passagererne lugtede stærkt af brand i kabinen, mens andre af de rejsende sagde, at flyets kabinepersonale mistede kontrollen, hvilket førte til panik.

Flyet havde forsøgt at lande en gang, men måtte prøve igen – ifølge Aviation Herald virkede flyets højtalersystem ikke efter flyet var landet, og der var angiveligt kommet røg i kabinen, mens det kørte til terminalen.

Røg i kabinen fik flere passagerer til at åbne mindst en nødudgang over vingerne og fra vingerne springe ned på forpladsen. De engelske luftfartsmyndigheder, Air Accident Investigation Branch, undersøger nu hændelsen.