PATA-aften i Århus

Arrangementet finder sted på Scandic Plaza den 29. april kl. 17.30 – 20.30, hvor blandt andre ambassadør Lars Thuesen fra Udenrigsministeriets Borgerservice vil belyse en række vigtige emner omkring de rejsendes sikkerhed.

 

Som chef for Borgerservice i Udenrigsministeriet er Lars Thuesen ansvarlig for det beredskab, der

træder i kraft under naturkatastrofer, krige, terror og uroligheder i udlandet. Borgerservice har også til opgave at hjælpe danskere i udlandet, der rammes af sygdom, ulykker, dødsfald, fængsling, tyverier, kidnapninger etc.

 

Der fortælles om, hvordan Udenrigsministeriets Borgerservice er opbygget, og hvad arbejdsopgaverne er. Især de asiatiske lande har i de seneste år været berørt af katastrofer som Tsunamien i 2004 og jordskælvet i Kina i 2008, og Lars Thuesen vil levere en opdateret gennemgang af rejseinformationer fra denne verdensdel. Desuden fortælles om vigtigheden af, at især front line personalet på rejsebureauerne er velinformerede om de lokale forhold på udenlandske destinationer, og han giver Borgerservices bud på, hvordan de og flyselskaberne kan blive bedre gearet til at håndtere akutte krisesituationer.

 

Efter Lars Thuesens indlæg er aftenen åben for debat og spørgsmål til Lars Thuesen, assistancechef fra Gouda Rejseforsikring Karin Tranberg og adm. direktør i DRF, Lars Thykjær.

Skrevet af Flemming Juul