Swiss er blandt de mange flyselskaber ved årets to PATA Worldwide Workshops i Aarhus og København. Her er Swiss i formation med opvisningsteamet fra Patrouille Suisse. Arkivfoto.

PATA på rekordkurs med årlige workshops

Til efteråret indbyder PATA Danmark til sine årlige Worldwide Workshops i Aarhus og København. Allerede nu har over 50 flyselskaber, hotelkæder og destinationer meldt sig som udstillere.

PATA (Pacific Asia Travel Association) holder igen i år sine to store Worldwide Workshops, den 31. oktober på Comwell Aarhus og dagen efter, 1. november, i København på Tivoli Hotel & Congress Center. Rejsebureauansatte i Danmark og Sydsverige inviteres til de to workshops, der sidste år samlet tiltrak næsten 300 rejsebureauagenter.

Og de to sammenkomster tegner til at blive de største nogensinde, lyder meldingen fra PATA Danmark. Foreløbig har 53 aktører i rejsebranchen allerede her før sommerferien bestilt udstillerstande.

Blandt debutanterne til årets to workshops er Aalborg Lufthavn, Botswana Tourism Organisation, Explore (engelsk firma med over 400 rundrejser i hele verden), Hainan Airlines, Air Baltic sammen med Liepāja Region Tourism Information Office, Royal Jordanian, der netop har åbnet ny ruten fra Amman til København – og så vender Tourism Malaysia tilbage til PATA Danmarks Worldwide Workshops i Aarhus og København.

Der bliver også besøg fra down under i form af en en lille delegation fra Australien med blandt andre Tourism Northern Territory, Tourism Australia og South Australian Tourism Commission.

Masser af flyselskaber
I alfabetisk orden er den samlede udstillerliste til de to workshops i øjeblikket – udover de allerede nævnte – blandt andre:

Aero Mexico, Aegean Airlines, Air Arabia, Air Canada, Air France, Air India, Amadeus, Atlantic Link, Billund Airport, British Airways, Caesars Entertainment, Cathay Pacific, China Southern, Condor, COPA Airlines, Easia Travel, Egypt Air, Etihad Airways, Eva Air, Expedia TAAP, Explore, Fiji Airways, Flexible Autos, Icelandair, Israel Tourism Government Office og KLM.

Med i Aarhus og København er også LATAM Airlines, LOT Polish Airlines, Lufthansa-gruppen (Austrian, Brussels Airlines, Eurowings, Lufthansa og Swiss), Moroccan National Tourist Office, Royal Air Maroc, SAS, Silver Tree (Sri Lanka), South African Airways, Sun-Air, Taipei Representative Office, Tamuda Overland (Marokko), Thai Airways, Tourism Authority of Thailand, Travelport, Ukraine Airlines, United Airlines, Vietnam Airlines og Web Beds.

Relaterede artikler:

Generalforsamling sagde ja til stramninger

Over 300 rejsebureauagenter til workshops

Stor rejseworkshop siger nej til udstillere

x

Læs Også

Fra Marriott til Carlsberg

Tidligere salgsdirektør på Københavns største 5-stjernede hotel skal som ny chef for salg og marketing hos Visit Carlsberg fortælle, at bryggeriet også har muligheder for at holde møder og konferencer.

WoCo kigger på fremtidens turisme

Hoteller, incoming og rejsebureauer er blandt målgrupperne ved Wonderful Copenhagen årlige konference Tomorrow’s Urban Travel.

Paris ser stor vækst i kongresser

Terrorangreb afskrækker heller ikke møde- og konferencegæster fra at samles i Paris. Den franske hovedstad havde sidste år stor stigning i antal kongresser.

Bella Center skal have flere ansatte

Mens Bella Center-koncernen, BCHG, i dag har omkring 1.000 medarbejdere, forventes tallet de kommende år at vokse med nogle hundrede. Måske er der flere hoteller på vej.

Efterlyser værtsby til MICE-konference

Danske Konferencecentre har igen næste år Planner Days for konferencesteder og mødeplanlæggere. Nu kan byer i Jylland og på Fyn byde på værtskabet.

Lufthansa åbner for øget brug af bookingfunktion

Lufthansa Gruppen udvider sin eksisterende Open API-mulighed til også at omfatte bookingmulighed direkte på for eksempel hjemmesider for møde- og eventarrangører.