Patienten er syg

På årsmødet Global Local Copenhagen i Det Ny Teater den 12. maj blev det understreget, at Wonderful Copenhagen er en operationel virksomhed, ikke en erhvervspolitisk organisation.

 

Men for at blive lidt i sprogbrugen er der ikke meget ved vellykkede operationer, hvis patienterne dør af en infektion på grund af manglende rengøring. Sådan er det med dele af turismen i København.

 

Der er nogle faktorer, der helt klart hæmmer turismeudviklingen. Dem bør der renses ud i. Det var nok ikke så tosset at få undersøgt, hvorfor turisterne fravælger København.

 

Høj moms. Højt prisniveau Det kender vi til bevidstløshed. Men det er rigtigt. Vi burde nuancere momsen. Men landspolitikerne har tydeligt vist, at de ikke vil gøre det, andre lande har gjort i årevis. Man kunne til gengæld nemmere få en afløftning af momsen i forbindelse med hotelophold, kongresser og lignende. Det er helt urimeligt, at vore nærmeste konkurrenter kan konkurrere på ”offentlige rabatter”, uden at vi kan.

 

Vi behøver til gengæld ikke lege tudefjæs på grund af et højt prisniveau. Prisniveauet var også højt i 1999, endda relativt højere i forhold til mange andre EU-lande. Dengang havde vi ifølge egne tal 24,1 mio udenlandske turister. I 2009 var antallet faldet til 19,1 mio. Sverige steg fra 8,6 til 11,4 mio i samme periode. UNWTO siger dog, at vi kun havde ca 4,7 mio og Sverige 5,2 mio. udenlandske turister (2007). Turismetal er i sig selv en bøjelig størrelse.

 

I en sammenligning af 25 europæiske landes turismeudvikling er vi på  de ti år havnet som nr 24, kun undergået af Cypern.

 

Øget narkohandel: Antallet af gadehandlende udenlandske pushere og gadeprostituerede er steget meget kraftigt de seneste år i Danmarks største hotelområde mellem Gasværksvej og Hovedbanegården. Her er der mere end 3.000 turistsenge. Ud af de 10 mest kriminalitetsbelastede gader i København befinder de 5 sig i dette område. Disse fem gader havde alene 2590 anmeldelser i første kvartal af 2010. Det afspejler sig også på TripAdvisor: ”Nice Hotel bad neighbourhood”. Hotelgæsterne på det store Absalon Hotel rådes ligefrem til at følge Vesterbrogade til Hovedbanegården og ikke den meget kortere rute ad Istedgade.

 

Klokken 7:30 om morgenen starter de rumænske gadeprostituerede, især sigøjnere. De afløses kl 20 af en endnu større gruppe højtråbende og aggressive afrikanske prostituerede. De griber fat i alt af hankøn, tager fat i gæsternes bagage for at komme med ind på hotellerne, og forretter deres nødtørft mellem de parkerede biler. Kl 7:30 hver eneste dag afløses de af…

 

I mere end 10 år har Istedgade 18 med ca 20 ”videokabiner” upåagtet tjent som aftrædelsessted for de gadeprostituerede sexslaver. Ingen har grebet ind, selv om Danmarks største almindelige politistation med 450 ansatte kun ligger 200 meter derfra.

 

Hele området afpatruljeres åbenlyst af især afrikanske narkohandlere, men også af andre af anden herkomst. Danskerne er i klart mindretal. Vold, tyverier, trusler, støj og svineri er dagligdag. En række hoteller, erhvervsfolk og beboere har synliggjort deres utilfredshed gennem ophængning af plancher på murene mod sex- og narkohandel. Uden mærkbart resultat.

 

Kedelig byudvikling: Nævn et par gode restauranter, caféer eller attraktioner/seværdigheder i disse nye bebyggelser: Kalvebod Brygge, Teglholmen, Sluseholmen, Ydre Islands Brygge og Ørestad.

 

Nej, vel? Der er dog to shoppingcentrer: Fisketorvet og Fields. Vi havde ellers tid nok til at tage ved lære af andre byers udviklingsplaner. I Barcelona sagde en dansk arkitekt, der arbejdede med udviklingen af Barcelonas havneområder, at vi i København planlagde byggerier i domicil-perioden med aktivitet fra 9 til 16, mens man planlagde aktiviteter for hele døgnet i Barcelona. Det afspejler sig tydeligt i deres besøgstal. Nordhavnen kan blive en attraktion, hvis vi vil.

 

Kommunens rengøringsfolk gør en stor indsats for at holde byen ren, men vi er blevet nogle grissebasser. Det har byens gæster lagt mærke til. Vi mangler dog også i høj grad affaldsspande. I min gade med mange turistbusser er antallet reduceret fra 12 til 4. I andre storbyer og større turistområder har man rengøringspersonale på gaden hele dagen. Og de bruger ikke støjende maskineri som pustemaskiner, der larmer som borede knallerter kl 7 om morgenen. Good morning Copenhagen!

 

Der er andre faktorer, der spiller ind. Vore krydstogtsturister i Frihavnen er desværre igen havnet i et område, der ligner Østeuropa før murens fald. Det fik vi ændret ved Langelinie. Yes I know, ny terminal i 2013. But that is too slow!

 

Turismen er en god, hurtig og spændende vej til øgede indtægter for København. Og de ovenstående faktorer er alle nogen, vi kan gøre noget ved. De er ikke naturgivne. På den anden side har vi selvfølgelig masser at være stolte af i København.

 

For mig er gode oplevelser byens bedste markedsføring. Vi bør med andre ord gøre mere for de, der allerede er her, end forsøge at sælge et produkt vi ikke kan leve op til. København har sine egne nære, overskuelige og spændende miljøer med levende mennesker, der kan kommunikere. En livlig lille storby (om sommeren). ”The Lively (or Adventurous) Capital of Scandinavia” kunne give Stockholm lidt kamp. Turismen bør ikke ses som et appendix til byens daglige liv. Når vi taler kultur og attraktioner er gæsternes og de lokale beboeres behov meget ofte sammenfaldende.

 

Jeg har gennem årene deltaget i flere møder, hvor WoCo har præsenteret forskellige strategier. Desværre har de mest haft det til fælles, at de tilsyneladende er slået fejl. Dog ros til krydstogt-, kongres- og delvist eventmagerne. Turismeudviklingen synes klart omvendt proportional med det stigende antal ansatte i WoCo. Af og til virker WoCo som en blanding af et ministerielt fort og et realitetsfjernt reklamebureau.

 

Alle vil have fat i de pengestærke turister. Men København er ikke Rom, Paris, London, Madrid, Barcelona, Milano eller Berlin. Nu ikke engang Stockholm. ”Moderne storbyoplevelser af høj kvalitet” er et mantra i WoCo’s nye strategi. Hos mig efterlader det en tom tankeboble. Det lyder godt men er indholdsløst. Skulle de nævnte storbyer og vore øvrige nærmeste konkurrenter være umoderne eller levere dårlig kvalitet? Næppe. De er strøget forbi os uden at se sig tilbage.

 

Til slut vil jeg blot slå et slag for Københavns havn. Jeg er netop ved at beskrive tre vandreture i hver sit karakteristiske havnemiljø. Havnen har en kolossal men overset attraktionsværdi. Som vi har
tiltrukket krydstogtturister, kan vi tiltrække i tusindevis af sejlere og ”bolværksmatroser”, hvis vi stopper med at omdanne havnen til en livløs indsø med et netværk af landkrabbebroer. En havn kan være en eventyrlig og charmerende forbindelse mellem havet og mennesket. ”The Waterfront” i Cape Town er et godt eksempel.

 

De overordnede strategier omkring København som en by, der ikke vil ende i udkants-Europa, overlades til politikerne. Det er selvfølgelig af afgørende betydning at fastholde og udbygge infrastrukturen, herunder lufthavnen i Kastrup og regionsamarbejdet på tværs af Sundet. Men vi må starte med at vise glæde for vor Hovedstad. Som udgangspunkt skal vi byde byens gæster samme gæstfrihed, som vi byder vore egne gæster.

 

Jo længere vi lader stå til, des større risiko er der for, at patienten får en dødelig infektion. Patienten skal raskmeldes, inden vi kan forvente et udbytte. Det kræver realitetssans og entusiasme.

 

PS:Johnni Balslevs manuskripter til de københavnske vandreture kan ses på websitet gaaentur.dk.

 

Skrevet af