Der kan være prisforskelle på op til 50% hos det samme flyselskab – afhængigt af, om flyprisen søges med udgangspunkt fra København eller fra London. Det viser en mini-analyse som travelmarket.dk har foretaget.
I alle eksempler skal der lægges en returbillet fra Danmark til London, men de er normalt tilgængelige for under 1.000 kr.
travelmarket.dk har valgt nogle eksempler, der dokumenterer mulige besparelser:
En returbillet med Air France KLM fra København til Delhi koster. 5.442 kr., mens den tilsvarende pris fra London Heathrow er 2.698 kr. Det giver en prisforskel på 2.744 kr. ved at bestille rejsen fra London. Finnair er i øjeblikket billigste selskab fra London til Tokyo med en pris på 3.846 kr. Søges prisen fra København, skal der betales 5.991 kr., hvilket giver en forskel på 2.145 kr. Altså værd at rejse til London efter, selv om rejsetiden bliver lidt længere.
Fra London flyver selskaber, der ikke trafikerer København. Det gælder Gulf Air, der flyver fra Heathrow via Bahrain til Bangkok. En returbillet koster 3.394 kr. fra London, mens billigste billet fra København koster 5.949 kr. med Thai. Her kan der spares 2.555 kr. til returrejsen fra København til London.
Til Australien er billetterne ofte dyrere. Fra København er billigste billet 9.108 med Etihad via Frankfurt/Bruxelles og Abu Dhabi. Rejser man fra London-Gatwick med Emirates via Dubai er prisen 6.607 kr. – altså 2.501 kr. lavere.