REJSEMESSER: Det betyder meget for USA’s turistråd med flest mulige deltagere til den årlige enorme fagmesse for rejsebranchen, Pow Wow. Den holdes næste år i Chicago – næste måned er der infomøde for rejsebranchen om Pow Wow i København.
På den triste historiske dato, 11. september, er der sammenkomst på et Københavns mest charmerende hoteller, Axel Hotel Guldsmeden, hvor to medarbejdere fra U.S. Travel Association, der ikke mindst arrangerer det årlige Pow Wow, vil fortælle om Pow Wow, der næste år holdes i SAS-destinationen, Chicago. Datoerne for næste års Pow Wow er 5. – 9. april.
På mødet i København – mellem kl. 12.30 og14.30 – deltager Michael Martin, chef for International Marketing U.S. Travel Association, og Julie P. Heizer, chef for Travel and Tourism Industries i USA’s handelsministerium.
Til næste års Pow Wow forventes 5.500 deltagere – fra amerikanske leverandører, rejsebureauagenter fra over 70 lande og pressefolk. Samlet skal de holde 80.000 speed-dating møder.
Tilmelding til Pow Wow-mødet 11. september, sker til direktør for den danske Discover America-komite, Karin Gert Nielsen, på e-mail: kgn@atlanticlink.net