Qantas beordret til at fortsætte flyvninger

Den uafhængige australske arbejdsmarkedsdomstol, Fair Work Australia, hørte i weekenden gennem 12 timer synspunkter fra Qantas og dets tre fagforeninger. Var Qantas’ lockout blevet til noget, havde den berørt over 70.000 passagerer i 22 lande.

 

Kendelsen fra Fair Work Australia siger, at parterne indenfor tre uger skal genoptage forhandlingerne.

 

Var konflikten blevet en realitet var 108 fly i 22 lufthavne blevet effektueret, hvilket havde koste Qantas over 100 mio. kr. om ugen. Qantas har to ud af tre af indenrigspassagerer i Australien.

 

For at spare vil Qantas af med 1.000 af sine 35.000 medarbejdere. Det betyder bl.a., at Qantas fra næste år stopper med at flyve fra Australien via Bangkok og Hong Kong til London; disse ruter overtages af Oneworld-partneren, British Airways. Til gengæld stopper BA med at flyve mellem Bangkok og Sydney. Qantas vil stadig betjene sin europæiske hovedrute fra Australien via Singapore til London Heathrow.

 

Qantas begrunder bl.a. nedskæringer på London-ruterne med, at dets omkostninger er ca. 20 pct. højere end dets primære konkurrenter. Den kommer bl.a. fra Virgin Australia samt mellemøstlige flyselskaber med ruter til Australien som Emirates, Etihad og Qatar Airways. Qantas har i forvejen lavprisselskabet Jetstar.

 

Qantas blev grundlagt i 1920 og er forkortelse for: Queensland and Northern Territory Aerial Services, deraf navnet Qantas.

Skrevet af redaktionen