Qatar Airways chartrer Oman Air fly

Qatar Airways har i går måttet chartre tre fly fra Oman Air i et forsøg på at omgå den stigende effekt af diplomatiske stridigheder i Mellemøsten.

Aktionen blev gennemført, da de Saudi Arabiske luftfartsmyndigheder inddrog Qatar Airways licens til at betjene landet. Saudi Arabien havde allerede suspenderet flyvninger til og fra Qatar mandag.

Qatar Airways svarede ved at chartre tre fly fra Oman Air til at flyve fra Jeddah i Saudi Arabien til Muscat i Oman for at forbinde dem med fly fra Qatar Airways, der fløj fra Muscat til Doha i Qatar.

Qatar Airways har tidligere annonceret stop for alle flyvninger mellem Qatar og Saudi Arabien, De forenede arabiske Emirater, Bahrain og Egypten indtil videre.

Flyselskabet understreger, at ruteflyvningerne til Europa og USA ikke bliver berørt af nabolandenes blokade, der er gennemført fordi, landene beskylder Qatar for at støtte terrorisme.

Qatar Airways fly bliver imidlertid tvunget til at flyve mere indirekte på sine langruter for at undgå luftrummene over Saudi Arabien, Emiraterne og Bahrain.

FlightRadar24 website har fulgt Qatar Airways flyvninger efter blokaden af nabolandenes luftrum, og de viser, at flyselskabets maskiner starter mod nordøst over Golfen, hvorefter de drejer nordpå over Iran og ind over tyrkisk luftrum, hvor kursen sættes mod de europæiske destinationer. Normalt ville de flyve direkte over Saudi Arabien.

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.