Qatar Airways har luftfartens flotteste uniformer

Modebranchen og luftfartindustrien har altid haft tætte bånd. Nogle af verdens største modeskabere har gennem tiden designet flyselskabernes uniformer.

 
Store modeskabere som Giorgio Armani, Christian Lacroix, Calvin Klein og Richard Tyler har været med til at designe og udforme den visuelle stil for kabinepersonalet hos flyselskaber verden over.

 
De europæiske selskaber dominerer i toppen, men Qatar Airways lagde med sin retrostil på en klar 1. plads med 33 % af stemmerne. Air France fik på andenpladsen 17 %, mens British Airways med 15 % af stemmerne endte som nr. 3.

 
De ti mest elegante uniformer i flyselskaberne:
1. Qatar Airways
2. Air France
3. British Airways
4. Iberia
5. Alitalia
6. SAS
7. Delta
8. Aeroflot
9. Jet Airways
10. Lufthansa

 
I undersøgelsen deltog over 500 af Skyscanners brugere – de kunne vælge én blandt de 10 selskaber på listen.

 
Qatar Airways er foreløbig eneste store mellemøstlige flyselskaber, der betjener København. Det åbnede i marts i år på København med en lille Airbus 319 med 110 passagersæder og har siden nærmest fyldte fly på sine fire ugentlige afgange fra København.
 

Fra senere i denne måned øger Qatar Airways på København med større Airbus 330-fly og skruer op for antallet af afgange. Der bliver seks fly fra februar. Med de større fly mere end fordobler Qatar Airways sit sædeudbud fra København via Doha til fx Asien. Mens de større fly fra København kommer selskabet op på 236 og 275 sæder på økonomiklasse og 24-30 sæder på business class afhængig af størrelsen på dets A330-fly.

 

Qatar Airways nærmer sig 100 destinationer – de nye er fra efteråret Hanoi og Ho Chi Minh City i Vietnam.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten