Rejsebureau får nye ansatte

Kirsten Sandholm.

Kirsten Sandholm.

Holstebro regnes som en af de danske byer med flest rejsebureauer i forhold til indbyggertallet. Et af disse, Alfa Travel, har netop ansat to nye medarbejdere. Rejsebureauet har speciale i grupperejser.

Grupperejsebureauet Alfa Travel har ansat to nye medarbejdere og er nu oppe på 16. De årlige 30.000 gæster rejser på bl.a. skolerejser, firmature, skirejser, aktivrejser og personalerejser.

Der bydes velkommen til Kirsten Kallesøe Sandholm, som har mere end 10 års erfaring med at sammensætte og sælge grupperejser.

”Kirsten kommer fra en lignende stilling, og skal også hos os fungere som rejsekonsulent. Hendes store erfaring med grupperejser bliver et stort plus for vores grupper af skoler, firmaer og private. Kirsten har også i sit tidligere job skræddersyet rejserne ud fra kundernes ønsker,” siger adm. direktør Peter Kærby.

Den anden nyansatte er Berit Madsen, som i over 20 år har beskæftiget sig med back-office i forbindelse med afvikling af grupperejser. Hun er uddannet korrespondent og har arbejdet i England og Norge.

Alfa Travel er stiftet i Holstebro i 1997 af Lars Frederiksen. Virksomheden har hvert år præsteret vækst i omsætning.

”Alfa Travel er cirka Danmarks 58.-største rejsebureau og jeg har gættet deres omsætning til 90 mio. kr.”, siger rejsebrancheanalytiker Ole Egholm.

”Selskabet ejes 75 pct. af Lars Frederiksen og 5% hver af 5 af medarbejderne. Alfa Travel ligger i Holstebro, som må være den by udenfor København med flest rejsebureaujobs relativt set (Kilroy Group Travel/Team Benns, Holstebro Rejsecenter, Alfa Travel)”., siger Ole Egholm.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.