- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rejsebureaukrak og lang regeringsferie trak læsere

I juli havde STANDBY.dk 168.355 besøg, 50 procent flere end sidste år. Konkurser i rejsebureauer, Spies’ nye finansiering samt SAS og en potent racerbil var blandt de ti mest læste artikler.

Besøgstallene på STANDBY.dk fortsætter med at stige sammenlignet med sidste år. Således havde vi i sidste måned 168.355 besøg mod 112.003 i juli sidste år, en fremgang på 50 procent – eller 56.000 flere besøg. Antallet af sidevisninger steg til 252.854 i sidste måned, en vækst på 38 procent.

STANDBY.dk og vores søstersite, CHECK-IN.dk, kan fortsat notere et stigende antal betalende abonnenter og fornyelser af eksisterende abonnementer, vores absolut primære eksistensgrundlag i disse triste tider.

Her er listen over de ti mest læste artikler i juli. Top 10-listen toppes igen af bloggen Kort Nyt, hvor vi dagligt bringer lidt mindre nyheder om stort og småt. Kort Nyt havde lige over 12.000 besøgende sidste måned.

Blandt de egentlige artikler var der mest interesse for omtalen af planerne om ”Danmark får ny feriedestination.” Mange medier holder øje med fagmedier som STANDBY.dk og denne artikel blev samlet om af flere store medier der linkede til STANDBY.dk, hvilket trak læsertallet op.

Frygten for ny negativ rejsevejledning for Spanien skrev STANDBY.dk også om sidste måned, hvilket også havde læsernes interesse.

Coronakrisen raser – regeringen holder ferie
Også Danmark er i sin formentlig værste krise siden Anden Verdenskrig, alligevel holdt regeringen sin årlige lange sommerferie; selv om mange problemer ikke var løst. Danmark fastholdt for eksempel sin seksdagesregel, som eneste EU-land.

De ferierende ministre i en tid hvor store dele af dansk turisme styrtbløder gav stor forargelse, STANDBY.dk samlede sidste måned en række kommentarer og fik en artikel der tiltrak stor opmærksomhed.

Men ikke alt var skidt sidste måned. For eksempel begyndte SAS igen med ruteflyvning fra Københavns Lufthavn til norditalienske Bologna. SAS-flyet blev ved genåbningen af ruten budt velkommen til Bologna af en ganske særlig Follow Me-bil, en Lamborghini Huracan. Det potente italienske bilmærke har hjemme omkring Bologna.

Her er de ti mest læste artikler i juli på STANDBY.dk:

Nr. Historie Antal visninger
1 Kort nyt 12.042
2 Danmark får ny feriedestination 5.442
3 Endnu et rejsebureau i Danmark krakker 5.156
4 Danskere i Spanien frygter ny rejsevejledning 4.716
5 Ældre krydstogtskibe overlever ikke coronakrisen 3.586
6 Kapitalfond overtager fire danske turistbusselskaber 3.479
7 Vrede over ministre på ferie mens hotelbranchen kæmper 3,466
8 Spies-gruppen har fremtidens finansiering på plads 3.284
9 SAS-fly modtaget af Lamborghini-racerbil 3.243
10 Stor rejsebureaukæde fyrer og lukker rejsebutikker 3.186

 

Relaterede artikler:

De 10 mest læste artikler på CHECK-IN.dk i juli

Statsministeren og shitstorm trak mange læsere

Nyheder om rejsebureauer, fly og rutsjebaner var de mest læste artikler

Stort fokus på rejsebureauernes overlevelseskamp