Øresund Hotel Workshop

Øresund Hotel workshoppen afholdes den 21. november på Radisson Blu Royal Hotel i København. På workshoppen kan man møde 22 udstillere, som repræsenterer mere end 250 hoteller, fra slotshoteller til konference- og kongreshoteller i de store byer – i alle størrelser og kategorier.

 

Tyske hoteller har et højt niveau til gunstige priser og vores naboland er populært, både som ferie- og forretningsdestination, hvilket fremgår af overnatningsstatistikkerne. I 2010 stod danskerne for godt 2,5 millioner overnatninger – et plus på 7,1% i forhold til året før. Og tendensen fortsætter i 2011. I årets første syv måneder steg de danske overnatninger med 3,5%.

 

I 2010 nåede antallet af udenlandske overnatninger for første gang over 60 millioner, og med et plus på 12% i forhold til året før havde forretningsrejser en stor andel i resultatet. MICE-rejser udgjorde næsten halvdelen af forretningsrejserne.

 

Derfor har Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) – i tæt samarbejde med German Convention Bureau (GCB) – valgt at sætte ekstra fokus på dette segment med marketingtemaet ’Tyskland som forretningsrejsemål’.

Flere informationer om Øresund hotel workshoppen ved henvendelse til  Carsten.johansen@germany.travel

Skrevet af Flemming Juul