Rezidorhoteller i bund, Choice i top med regnskabsresultat

Det er ikke nogen nem sag at få et korrekt billede af danske hotellers økonomi, men dagbladet Børsen har forsøgt i dag med en opstilling efter regnskabsresultat med kilde i udvalgte hotellernes regnskaber.

 

Her har man valgt fem hoteller baseret på resultat for 2009.

I spidsen ligger Choice Hotels i Danmark med et plus på 96 mio. kr. Efterfulgt af CABINN Holding med ca. 40 mio. kr. og  Comwell med 20 mio. kr. og endelig Arp-Hansen Hoteller med et plus på ca. 10 mio.  kr. ifølge bladets grafik. Alt sammen resultater før skat.

 

I bunden ligger Scandic Hotels med et minus på 35 mio. kr. og Rezidor Gruppen (tidl. SAS hoteller) med et minus på 87 mio. kr.

 

For Scandics vedkommende kommenterer adm. direktør Jens Mathiesen i bladet: En del af tabene skyldes udgifter i forbindelse med åbning af nye hoteller. 2010 bliver et hårdt år, men alligevel kan vi konstatere, at vi tager markedsandele. Vi ser positivt på fremtiden."

 

 

Skrevet af redaktionen