Royal Caribbean skærer 400 jobs

Meddelelsen kommer samtidig med informationen om, at krydstogtselskabet er kommet ud af andet kvartal med en indtjening, der var lavere end ventet.

 

”Alt for meget af vores overskud bliver fjernet igen på grund af brændstofpriserne og vi undersøger alle elementer i driften for at finde metoder til at gøre driften mere effektiv”, siger Richard D. Fain, bestyrelsesformand og CEO. ”Mens vi fortsat tjener fornuftigt på vore krydstogter er det nødvendigt at reducere vore omkostninger”.

 

Som en del af denne proces vil man skære 400 landbaserede stillinger og samtidig lukke sit uddannelsesskib, hvor unge har kunnet snuse til en professionel tilværelse i krydstogtbranchen.

 

Trods vanskeligere betingelser på markedet kunne rederiet vise en vækst i nettoindkomsten på USD 160,3 millioner for første halvår mod USD 137,6 millioner i første halvår 2007.

Skrevet af Flemming Juul