Rusland er verdens femtestørste rejsemarked

turisterLandet er verdens næsthurtigst voksende udgående rejsemarked med hensyn til rejsebudget. Russiske rejsende har øget forbruget med 32% i 2012 – og har mere end fordoblet beløbet siden 2005.

Sidste år brugte russiske rejsende knap 43 milliarder dollars på rejser i udlandet, hvilket placerer Rusland på en femteplads efter Kina, Tyskland, USA og Storbritannien. I Danmark var der sidste år 100.000 senge belagt af russere.

Russerne er udgangspunkt for en rapport, som Hotels.com netop har præsenteret under navnet ’Russian International Travel Monitor (RITM).

Den nye rapport viser, at 49% af hotelejerne verden over har oplevet en stigning i antallet af russiske gæster det seneste år og af dem har 53% oplevet en stigning på over 10%.

I 2012 gennemførte 35,7 millioner russere rejser til udlandet. I 2006 var dette tal blot 7,7 millioner. Tallet ventes at vokse med 7,5% om året i gennemsnit frem til 2017.

Det er ikke kun hotellerne, der nyder godt af flere russiske rejsende. 70% af russerne fordriver tiden med sightseeing, 65% er ude efter shopping-oplevelser, og 48% efterspørger muligheder for at spise ude.

53% af de russiske rejsende booker deres hotel via et onlinebookingsite, mens 31% booker gennem et traditionelt rejsebureau.

92% hotelejerne forventer flere russiske gæster de næste tre år. 32% tilbyder allerede russiske tv-kanaler, mens 23% har ansat russisktalende personale.

15% af hotelejere vil tilbyde velkomstmateriale på russisk ud over de 20%, som allerede gør det – 11% har planer om at servere russiske retter.