FLYSELSKABER: Sidste år startede 351 flyselskaber 2.400 nye ruter i 172 lande, på top 10–listen over de flittigste selskaber med nye ruter er bl.a. også Easyjet, spanske Vueling, SAS og Turkish Airlines.
Ryanair, Norwegian og Southwest var sidste år de mest aktive flyselskaber til at åbne nye ruter med hhv. 184, 84 og 63. Herefter fulgte østeuropæiske Wizz Air (60 nye ruter sidste år), Easyjet og Vueling (begge 54), SAS (48), Lufthansa-ejede Germanwings (45), Allegiant Air fra USA samt Turkish Airlines – begge startede 38 nye ruter i fjor.
Opgørelsen fra anna.aero viser også, at der blev åbnet flest nye ruter sidste år i USA, nemlig 641, Spanien (274) og Tyskland (264). Herefter fulgte Italien, Storbritannien, Rusland, Kina, Frankrig, Tyrkiet og Mexico. Norge kommer på 14. pladsen med 90 nye ruter sidste år.
Anna.aero skriver, at flyselskaber foreløbig har oplyst om 900 nye ruter i år, men tallet forventes at blive mindst 2.000.
Af de 2.400 nye ruter, der blev åbnet sidste år, var lige under 1.000 nye selskaber på eksisterende ruter – resten var helt nye ruter.