Sætter navn på de sureste stewardesser

Spirit

FLYSELSKABER: Undersøgelse blandt 3.400 hyppigt rejsende flypassagerer placerer hvilke af Nordamerikas 14 største flyselskaber, de synes har det sødeste og sureste kabinepersonale.

Hjemmesiden Airfarewatchdog står bag undersøgelsen, der placerer Spirit Airlines’ kabinepersonale som det mest uforskammede blandt de 14 flyselskaber – i den anden ende af skalaen er et andet lavprisselskab, Southwest Airlines.

Undersøgelsen har svar fra 3.400 hyppigt rejsende. Den blev gennemført fra januar til oktober sidste år og tog hensyn til antallet af passagerer hos hvert flyselskab for at udligne, at store flyselskaber af gode grunde vil blive nævnt oftere.

De 100 pct. fordeler sig i afrundede tal sådan mellem flyselskaberne:

Spirit: 26%

Air Canada: 14%

Frontier: 11%

Virgin America: 9%

Allegiant: 8%

United: 7%

US Airways: 7%

American: 5%

AirTran: 3%

Delta: 2%

Hawaiian: 3%

JetBlue: 3%

Alaska: 1%

Southwest: 1%