Sagen om lavpristerminal er ikke slut

Klagen skyldes lufthavnens manglende vilje til at udleje jord til bygningen af den konkurrerende terminal, som kan håndtere charter?y og lavpris?y. Det skriver Børsen i dag.

 

»Vi regner helt sikkert med at få medhold,« siger direktør i Terminal A, Mogens Kornbo, som vil a?evere klagen på onsdag til konkurrencemyndighederne.

 

Mogens Kornbo henviser til tidligere sager, der eksempelvis vedrører færgedrift i Rødby og Helsingør. Her tvang EU’s konkurrenceregler Scandlines til at åbne for andre  rederier i havnene. Klagen får dog ikke Københavns Lufthavne til at skifte mening.

 

»Jeg vil ikke forholde mig til klagen, før vi har set den, men vores jurister har tidligere vurderet, at der ikke er meget hold i investorgruppens henvisning til hverken EU’s groundhandlingdirektiv, konkurrenceloven eller de omtalte færgelejer,« siger Brian Petersen, der er adm. direktør i Københavns Lufthavne.

 

Terminal A-projektet er allerede et halvt år forsinket, og direktør Mogens Kornbo forventer derfor ikke, at terminalen kan være klar før efteråret 2010.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen