FLYSELSKABER: For at undgå “konkurrencemæssige problemer,” stopper SAS med codeshare med Aegean Airlines, der fra 22. maj åbner fra Athen til København.
SAS har med øjeblikkelig virkning og indtil videre stoppet alle former for codeshare med Aegean Airlines. Det sker indtil alle flyvninger på ruten er på plads mellem Athen og København. Alle andre codeshare-aftaler mellem de to Star-medlemmer gælder fortsat.
Fra 22. maj betjener det seneste europæiske Star Alliance-medlem Københavns Lufthavn. Aegean er klar med 14 nye ruter i år – også til København og Stockholm med hhv. tre og to fly om ugen.
Aegean havde sidste år 6,8 mio. passagerer, en vækst på 12 pct. i forhold til 2012. Ligeledes sidste år overtog Aegean hovedparten af Olympic Air og dermed havde de to selskaber 8,8 mio. rejsende.
Aegean har op til 48 græske indenrigsruter.
Med Aegean flyver nu alle europæiske Star Alliance-medlemmer til Københavns Lufthavn.