SAS får ny dansk rute til Polen

”SAS bliver første netværksselskab med flyvning til Lodz, Polens tredje største by med 1,2 mio. indbyggere.  Polen er et vigtigt marked for SAS, der kan tilbyde flere direkte ruter og mange transfermuligheder for SAS’ kunder, som kommer fra eller skal til Polen,” siger Per Møller Jensen, vice president for brand, marketing og EuroBonus i SAS.

 

Samlet har SAS nu otte ruter til Polen fra Stockholm, Oslo og København med over 70 direkte flyvninger – heraf seks fra København. Tidligere på året åbnede SAS direkte rute fra København til Katowice.

 

Den nye rute til Lodz flyves alle ugens dage, undtagen lørdag, med et CRJ200-jetfly med 50 sæder fra Cimber A/S.

 

Fra Københavns Lufthavn flyver SAS i forvejen til Gdansk, Katowice, Poznan, Warszawa og Wroclaw.

Skrevet af redaktionen