”Vi er glade for, at vi nu kan tilbyde en direkte forbindelse til en af de byer i Centraleuropa, der har mest fart på væksten. Wroclaw er både højteknologi og smuk arkitektur,” siger Per Møller Jensen, vice president, Brand, Marketing & EuroBonus i SAS.
Til de fodboldglade er åbningen af ruten til Wroclaw også en god nyhed. Næste år er Wroclaw en af værtsbyerne under EM i fodbold, der afvikles i Polen og Ukraine.
Wroclaw-ruten flyves for SAS af Cimber Sterling med CRJ200-jetfly med plads til 50 passagerer.
SAS flyver nu til fire byer i Polen fra København. Ud over Wroc?aw også Warszawa, Gdansk og Poznan. SAS har også en rute fra Oslo til Gdansk. I alt har SAS 46 ugentlige afgange til Polen.