SAS holder kursen

sas-B737-lufthavn-flyLUFTFART: Hvis SAS skal nå det forventede lille plus, når årsregnskabet afsluttes med udgangen af denne måned, ser det ud til af trafiktallene kan holde flyselskabet på rette kurs. Men det gælder ikke hos aktionærerne.

Fremgangen for passagertal fortsatte i SAS i september. Det samme gør belægningen og dermed en bedre udnyttelse af kapaciteten, som også er øget. Til gengæld er billedet helt det samme for den gennemsnitlige billetindtægt, som fortsat falder, men dog så beskeden som godt en procent.

2,7 mio. passagerer og en fremgang på 7,3 procent er stærkt i den hårde konkurrence, og der er fortsat masser af go i de interkontinentale ruter, primært til USA, hvor gennemsnitsbelægningen formentlig er omkring 90 procent. Totalt er den for al SAS-trafikken 78 procent.

Enhedsomkostningerne pr. produceret flysæde ser ud til at falde, fordi oliepriserne falder mere end dollarkurserne stiger, men det regnskab kan være svært at gennemskue. Blandt andet for hedging af jetbrændstof skal med i billedet.

Alt taget i betragtning holdt SAS kursen frem mod regnskabsårets afslutning. Undtagen hos aktionærerne, hvor den sidste uges tid har budt på en tand nedefter hver dag. Ved børsens lukning i går på en generel minusdag faldt aktien med 3,1 procent til 9,30 kr. I foråret var den en overgang oppe i 20 kr.