SAS katastrofe på National Geograhpic

Der ligger noget af en anklage i titlen på en film omkring de dramatiske hændelser 3. juledag 1991, da et SAS- fly fra Arlanda til Warszawa via København med 123 passagerer kun mirakuløst undgik den helt store katastrofe med en nødlanding straks efter starten.

Filmens titel ”Undersøgelse af flystyrt -Pilot forrådt” mere end antyder filmens indhold. Stefan Rasmussen, der var kaptajn, medvirker. Filmen går helt tæt på den dramatiske historie. Hvad skete der præcist inden katastrofen indtraf, og hvordan kunne det have været undgået?

Passagerer, den skandinaviske besætning, flyvelederne og efterforskere fra havarikommissionen fortæller om deres oplevelser af flystyrtet.
National Geographic og Fox Film viser filmen ved en lukket forestilling i dag i Grand, hvor Stefan Rasmussen også vil give sin forklaring af begivenhederne og besvare spørgsmål.

Seerne kan se film på National Geographic Channel i morgen aften, onsdag 6. april, kl. 22,30

 

Skrevet af redaktionen