SAS lander ny millionaftale med Apollo

Denne sommer fløj SAS for 920 mio. svenske kr. for Apollo. Apollo genvælger SAS som samarbejdspartner. I forbindelse med aftalen har Apollo lagt vægt på SAS’ punktlighed.

 

”Det er en selvfølge for Apollo at tilbyde vores kunder flyrejser af højeste kvalitet. Efter et langt samarbejde med SAS ved vi, at de leverer en løsning, hvor punktlighed, fleksibilitet og høj kvalitet er i højsædet,” siger driftsdirektør Mats Dahlquist, Kuoni Nordic.

 

”SAS’ høje punktlighed er også vigtigt for Apollo. Vi ser frem til at byde dets gæster velkommen ombord,” siger Annelie Nässen direktør for Global Agent Sales i SAS.

 

Aftalen mellem SAS og Apollo omfatter over 900 flyvninger fra regionale lufthavne i Skandinavien.

 

I denne uge oplyste Star Tour, at det har indgået kæmpe kontrakt med danske charterflyselskab Jet Time til sommersæsonen 2013.

 

Det er femte år i træk, de to virksomheder samarbejder, denne gang om 120.000 returpladser af et samlet udbud på 190.000 pladser for Danmark, samt en kontrakt på 60.000 returpladser fra mindre svenske og norske lufthavne. I sommeren i år fløj Jet Time 95.000 returpladser for Star Tour.

 

Jet Times flyvninger gælder hele Star Tours program fra Jylland og lidt fra København.

 

”De resterende flyvninger varetages hovedsageligt af TUIfly Nordic, Star Tours eget flyselskab, og en mindre del af SAS”, oplyser salgsdirektør Stig Elling.

Skrevet af Henrik Baumgarten