SAS lukker 100 jobs i København og Oslo

”SAS har i dag tre operationelle centre i Danmark, Sverige, og Norge, der står for den daglige trafikafvikling, men det vil være bedre at samle disse tættest på hinanden,” sagde SAS’ driftsdirektør, Flemming Jensen, i weekenden til takeoff.dk

 

Han understreger, at der ikke er garantier for, at de fyrede SAS-ansatte i København og Oslo får nye jobs i SAS.

De berørte er ca. 50 medarbejdere i København og samme tal i Oslo.

 

”Og SAS har ingen planer om at genåbne Cimber-ruten mellem Billund og København,” siger Flemming Jensen. Ruten har været ubetjent siden Cimbers konkurs 3. maj.

 

Tidligere i år meddelte SAS, at flyselskabet vil fyre 300 administrative medarbejdere. Det skal give SAS en besparelse på to milliarder svenske kr. 100 stillinger nedlægges i Danmark – SAS har i alt ca. 2.000 administrative medarbejdere.

Skrevet af Henrik Baumgarten