Der er i tidens løb lavet mange sammenligninger mellem lønningerne i SAS og ligestillede konkurrenter. Stort set altid med det resultat, at SAS ligger i toppen, men også i erkendelse af, at man ikke kan sammenligne et lavprisselskab som Norwegian med et ruteselskab som SAS.
Det har det internationale analyseinstitut Centre for Asia Pacific Aviation imidlertid gjort. Her er man nået frem til, at SAS har fire gange så høje personaleomkostninger som Norwegian, også når korriges for kapacitet og antal fløjne kilometer.
Undersøgelsen offentliggø
res i dag i Berlingske Business. Her fremgår det også, at SAS med personaleomkostninger ligger tre gange så højt som Finnair og British Airways, og dobbelt så højt som Air France/KLM.
SAS kommer dårligst ud med personaleomkostninger, der ligger tre gange over industriens gennemsnit. En massiv udfordring med at komme på niveau med konkurrenterne, fastslår analysen.
"Uanset hvordan man vender og drejer det er personaleomkostningerne den væsentligste udgift sammen med brændstof, i et flyselskab " siger David Bentley. ansvarlig for analyseinstituttet i Europa til avisen.
I går kom den svenske regering ud med noget, der kunne ligne planer om et salg. Det er dog ikke aktuelt i øjeblikket, meddeles det i forbindelse med planlægningen af nye aktieopkøb i SAS sammen den danske og svenske regering.