SAS plan for nye fly snart klar

Konstitueret koncernchef, John Dueholm, fortæller, at man allerede har indhentet priser på de forskellige flytyper og det ventes, at fornyelsen vil give SAS besparelser på trecifrede millionbeløb, skriver business.dk.

Lige nu foretages konkrete vurderinger sammen med de flyproducerende virksomheder og man venter i første halvår i år at komme med en strategi for den nye flyflåde frem mod 2020 – både hvad angår udvidelse og udskiftning af ældre fly.

 

Der regnes med en tilgang på 15 fly frem til 2014 på grund af en forventet vækst på 20-25% i forhold til 2010. Desuden skal 37 ældre MD-80 og Boeing 737 udskiftes med nye fly over de kommende fem år – ikke mindst på grund af lavere brændstofudgifter og billigere vedligehold.

 

John Dueholm mener, der er brug for fire størrelser fly, hvor man i dag råder over 12 versioner af syv flytyper. Udskiftningen vil dog tage en længere årrække, men føre til trecifrede millionbesparelser.

 

De flytyper, der foreløbigt er i spil, er Bombardier CS300, Airbus A320 og A319 og nye versioner af Boeing 737.

 

Aktie­analytiker Steven Brooker fra SEB Enskilda lægger vægt på, at SAS flyflåde ikke er så meget ældre end konkurrenternes. SAS har lejet en stor del af flyene, så man ikke behøver at beslutte om nye fly før om nogle år. hvor der kommer nye, endnu lettere og smartere fly, som sparer endnu mere brændstof og vedligehold.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.