SAS fik sit smalle overskud

Rickard Gustafson.

Rickard Gustafson.

LUFTFART: ”Efter et ekstremt hårdt år, især i sidste kvartal, er vi nået frem til vores mål med et positivt resultat,” skriver koncernchef Rickard Gustafson, der kan fremvise et plus på 149 mio. kr. efter et minus på over tre mia. kr. for et år siden.

SAS har igen overskud efter fem år med røde tal på bundlinjen. Ikke meget, men dog noget. Resultat før skat er 433 mio. sv. kr., og nettoresultatet 179 mio. sv. kr. eller ca. 149 mio. danske kroner.

Fore hele året nåede EBIT margin de 3,3 procent, der var målet.

Resultatet er en smule svagere end flere analytikere havde ventet, og især den ekstremt øgede konkurrence hen mod årets slutning har dæmpet forventningerne til det nye år.

SAS er på rette vej, men den ligger ikke bare åben og venter. Der bliver fokus på at holde sparemålet det kommende år. Og første kvartal i det ny regnskabsår byder på store udfordringer med hård konkurrence og faldende trafik.

Det sidste er altid tilfældet først på året, men netop nu byder benhård konkurrence på ekstra udfordringer.