Scandic får syv hoteller i Stavanger

Scandic Stavanger Congress - illustration 3DHOTELLER: Efter overtagelse af Rica-kæden bliver der ikke færre end syv hoteller fra samme kæde i den vestnorske by med åbning af stort kongres hotel i oliebyen.

Nordens største hotelkæde åbner i 2016 Hotel Scandic Stavanger Congres med 350 værelser, som det største i byen, og det siger en del, for der er efter overtagelse af Rica-hoteller ikke færre end seks i forvejen. Scandic Stavanger City, som det sjette, åbnede i foråret: ”Fra at være en by med kronisk mangel på hotelværelser etableres nu en række hoteller i Stavanger. Byen er i kraftig vækst og som markedsleder er det vigtigt for os at tilbyde et udvalg af hoteller i høj kvalitet,” siger adm. direktør Svein Arild Steen-Mevold, Scandic Norge.

Scandic-kædens præsident, danske Frank Fiskers, siger, at man vil være proaktive og åbne nye hoteller på attraktive destinationer, og på den måde understrege positionen som Nordens førende hotelkæde.

Det nye hotel får 350 værelser og suiter. Der bliver 15 mødelokaler. Hotellet er klar til åbning i 2016.