Scandlines fortsætter trods tunnel

Kommunikationsdirektør Susanne Brigitte Kock fra Scandlines siger, at det slet ikke er et emne at stoppe sejladsen når den faste forbindelse står færdig. Hun mener tunnelbyggeriets prognoser hviler på et løst grundlag og blandt andet indregner et færgestop – men det er altså forkert, så man må i gang med nye beregninger, skriver jp.dk.

Scandlines har overskud og når tunnelen står færdig i 2020, vil færgerne være afskrevet og dermed forholdsvis billige at drive videre.

Kommunikationsdirektør Ajs Dam fra Femern A/S bekræfter, at man i sine prognoser ikke tager højde for nogen konkurrence fra færgerne efter 2020, og han tror ikke på, at færgesejladsen vil fortsætte og henviser til andre store broer som Storebælt og Øresund, hvor færgedriften ophørte samtidig med- eller kort efter broindvielserne.

Skrevet af Flemming Juul