Scandlines har fremgang i højsæsonen

scandlinesIsær rederiets nye hybridfærge, M/F Berlin, der blev indsat på Gedser-Rostock i maj, har sikret vækst i antal transporterede køretøjer.

I juli og august slog Scandlines hybridfærge flere gange sin egen rekord. M/F Berlin transporterede 39.451 personbiler i juli. Det største antal personbiler på én overfart blev nået lørdag den 27. august klokken 13:00 fra Gedser, da 351 biler kørte om bord.

I løbet af onsdag den 14. september kørte 550 lastbiler om bord på M/F Berlin og slog den hidtidige rekord fra 1. juni med 427 lastbiler.

Nu, hvor højsæsonen klinger af, kan Scandlines se tilbage på en god sæson med meget fin volumen hele vejen rundt. Både person- og lastbiler har oplevet en solid vækst på Gedser-Rostock. Samtidig viser også catering og retail gode tal i sommermånederne. For eksempel blev der solgt 4.361 kopper kaffe og 1,4 tons pommes frites i weekenden den 15.-17. juli, hvor omsætningen var størst.

Senere på året indsætter Scandlines søsterskibet M/F Copenhagen på Gedser-Rostock. De to nye hybridfærger kan så transportere op til 2.600 passagerer, 920 personbiler, 192 lastbiler eller en kombination heraf per dobbelttur, og Scandlines fordobler dermed den hidtidige kapacitet.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.