Se pæn ud på flyrejsen

Det fremgår af en undersøgelse, som Epinion har lavet for British Airways om rejsevaner i Norden. Her fastholder 70%, at det vigtigste er at de er klædt komfortabelt, når de skal på flyrejse.

 

Peter Rasmussen, chef for British Airways i Nordeuropa, forstår ønsket og siger, at det er vigtigt at passagererne oplever flyrejsen som behagelig, hvilket flyselskabet understøtter med sin service.

 

Men det er ikke kun praktiske hensyn, vi tager, når vi skal ud at flyve. Også udseendet har betydning og her er der forskel på mænd og kvinder. Undersøgelsen viser nemlig, at mere end hver tiende mand synes, det er vigtigst, at være pænt klædt på, det samme mener kun 7% af kvinderne.

 

På landsplan er der flest i Region Hovedstaden, der synes, det er vigtigst at være velklædt. Dernæst kommer Region Syd, fulgt af Region Midt- og Nordjylland. Undersøgelsen viser også, at 14% af danskerne synes, det er vigtigst at klæde sig efter, hvordan vejret er på den destination, de rejser til. Kun 7% tænker slet ikke over, hvad de har på, når de flyver.

 

British Airways har samlet nogle gode tips til påklædningen: Klæd dig i tøj, du føler dig godt tilpas i. Tag sko på, som er komfortable og lette at tage af og på. Tager en cardigan eller fx et sjal med i håndbagagen.

Skrevet af Flemming Juul