Skål hos Royal Caribbean

Groft regnet hos krydstogtselskaberne så drikker europæere mellem 30 og 50 procent mere vin og alkohol end amerikanerne på en uges rejse. Amerikanerne holder sig til en eller to stærke cocktails, mens resten af dagen står på cola, isvand og kaffe.

Det tager Royal Caribbean nu konsekvensen af på tre af rederiets skibe, nemlig Independence of The Seas fra England, Legende of The Seas i Asien og Grandeur of The Seas i Spanien, som alle har en klar overvægt af ikke-amerikanske passagerer.

Her prøvekøres nu en ordning, hvor passagererne kan købe en øl og vinpakke til ca. 160 kr. om dagen med ubegrænset forbrug. Vælger man en anden Classis Package, som også indbefatter stærke drikke som likør og whisky, stiger prisen til 210, – kr. om dagen.

Endelig er det muligt at købe en pakke til 270 kr. om dagen, og så får man ret til mere eksklusive vine og cocktails og 25 procent rabat på helt udsøgte vine.

I forvejen kan man på alle rederiets skibe købe vinpakker med helt almindlige bordvine fra vindistrikter rundt om i verden til priser, der kommer klart under danske restaurationspriser.

På de mere eksklusive krydstogtskibe er vin og spiritus i reglen inkluderet i prisen – i modsætning til Royal Caribbean, som på det nærmeste ransager folks bagage, når de skal om bord for at finde en flaske vil eller spiritus, som straks inddrages og sættes i depot, indtil den formastelige har afsluttet turen.

 

Skrevet af Ejvind Olesen