Skiturister søger nordpå

Danmarks største udbyder af skiferier i de norske fjelde, Color Line, har allerede nu solgt seks pct. flere skirejser til Norge sammenlignet med sidste år. De mest populære destinationer er allerede udsolgt i ugerne fra midt i januar til midt i marts, og selskabet har været nødt til at booke ekstra kapacitet.?Det skriver Rejseliv.dk.

 

"Markedsundersøgelser viser, at folk hellere vil undvære sommerferien. Skiferien er mere overskuelig, hvad angår budget og indhold, end for eksempel en rejse til Fjernøsten. Og når krisen kradser, er skiferiens samvær og fællesskab højt prioriteret," siger salgs- og markedschef Henrik Renneberg.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen