Små flyselskaber risikerer krak på nye passagerrettigheder

Bmi embraer erj 145LUFTFART: Sammenslutningen af regionale europæiske flyselskaber frygter det værste af EU`s forslag om udvidede passagerrettigheder ved forsinkelser på fødelinjer til de stores selskabers langruter.

Ved en konference i sidste uge i skotske Edinburgh sagde repræsentanter fra ERA, sammenslutningen af regionale flyselskaber i Europa, at der er en stor risiko for, at flere selskaber ikke kan klare de erstatninger, der kan opstå, hvis de skal være ansvarlige for alt det, en passager kan miste ved ikke at nå sin internationale forbindelse.

Forslaget går ud på, at passageren skal have hotelophold, forplejning og en vis form for økonomisk erstatning, hvis forsinkelsen går ud over en bestemt periode, samt ved nægtet boarding et sted undervejs i rejsekæden.

”Vi er nødt til at se nøje på de risici vi løber ved at være fødelinje på en multistrækning, hvor vi kan blive gjort ansvarlige, når vi udsteder billetten hele vejen,” sagde direktør Ian Woodley fra bmi.

”De regler vi har i dag er slemme nok.  Vi har ikke brug for flere økonomiske byrder, sagde direktør Martin Isler fra Luxair.

Konsekvensen kan blive, at de små selskaber af frygt for, hvad der kan ske, må indarbejde op til tre timers overgang og ventetid for passagerer i de store hub lufthavne.