HOTELLER: Supranational Hotels, der promoverer bl.a. europæiske hotelkæder, har netop fejret 40 års jubilæum. Supranational repræsenterer i Danmark bl.a. Københavns største hotelgruppe, Arp-Hansen.
Ved jubilæet mindedes Supranational Hotels direktør, Cho Wong, hvordan firmaet startede for 40 år siden med brug af bl.a. telex – og hvordan udviklingen er gået hurtigt med dets brug af f.eks. internettet og sociale medier til at få booket værelser hos dets medlemshoteller.
I dag er Supranational Hotels en af verdens største reservationskæder som repræsenterer tæt på 800 hoteller kloden over. Supranational hjælper bl.a. sine medlemshoteller med salg, marketing og distribution.
Blandt Supranationals danske medlemmer er Københavns største hotelgruppe, Arp-Hansen – kæden har foreløbig 12 hoteller med 3.187 værelser, ca. 20 pct. af hovedstadens hotelkapacitet.
Andre danske Supranational Hotels tæller Guldsmeden Hotels, Hotel Østerport, Skovshoved Hotel m.fl.